Stigende efterspørgsel efter lægebehandling
uden blod

Væsker: Ringer-laktat, dextran, hydroxyetylstivelse og andre bruges til at opretholde blodets volumen (væskemængden i kredsløbet), hvilket kan forebygge shock. Visse væsker med iltbærende egenskaber testes i øjeblikket.

Lægemidler: Proteiner fremstillet ved genteknologi kan stimulere dannelsen af røde blodlegemer (erytropoietin), blodplader (interleukin-11) og forskellige hvide blodlegemer (GM-CSF, G-CSF). Andre lægemidler kan i væsentlig grad reducere blodtabet under kirurgiske indgreb (aprotinin, præparater med antifibrinolytiske egenskaber) eller mindske akut blødning (desmopressin).

Biologiske klæbestoffer: Kollagen og cellulose bruges som blødningsstandsende midler der kan lægges direkte på et sår eller en blødende overflade. Vævsklæbere kan bruges til at stoppe punkt- og overfladeblødning fra sår og store blødende vævsflader.

Genvinding af blod: Ved hjælp af et særligt udstyr kan man genvinde noget af det blod patienten mister under en operation eller ved et traume. Blodet filtreres og kan sendes tilbage til patienten i et lukket kredsløb. I ekstreme situationer kan flere liter blod genvindes ved hjælp af et sådant udstyr.

Kirurgiske hjælpemidler: Visse instrumenter kan lukke blodkarrene samtidig med at der skæres i vævet. Andre kan standse blødningen fra vævsflader. Ved hjælp af laparoskoper og andre instrumenter som kan minimere det kirurgiske indgreb, kan man udføre kirurgi uden det blodtab som er forbundet med store indgreb.

Kirurgiske teknikker: Grundig planlægning før operationen, herunder konsultation af erfarne klinikere, hjælper det kirurgiske team til at undgå komplikationer. Det er vigtigt at standse al blødning øjeblikkelig. Forsinkelser på mere end 24 timer kan i høj grad øge patienternes dødelighed. Opdeling af et større kirurgisk indgreb i to eller flere mindre seancer kan reducere det samlede blodtab.