|
Kan TRO og FORNUFT forenes?
|
||||||||||
![]() Har du fået fat i meningen med Jesu mønsterbøn? |
Hvordan skal man forstå fadervor?Forskellen mellem at have nøjagtig kundskab om Bibelen og have et overfladisk kendskab til hvad den siger, er tydelig hvis man analyserer Mattæus 6:9-13, som gengiver den bøn der almindeligvis kaldes fadervor, eller mønsterbønnen. Millioner af kirkegængere fremsiger regelmæssigt Jesu mønsterbøn. Men hvor mange har lært hvad den betyder, især bønnens første del, der drejer sig om Guds navn og rige? Disse emner er så vigtige at Jesus nævnte dem først i sin bøn. Den begynder med ordene: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ Bemærk at Jesus sagde at vi må bede om at Guds navn må blive helliget. Det giver anledning til to spørgsmål. For det første: Hvad er Guds navn? For det andet: Hvorfor skal det helliges? |
||||||||||
![]() „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget . . .“ |
Svaret på det første spørgsmål kan man læse mere end 7000 steder i Bibelen på dens originalsprog. Et af stederne er i Salme 83:18: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Angående Guds navn siges der i Anden Mosebog 3:15: „Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“* Men hvorfor er der behov for at hellige Guds navn, som er selve indbegrebet af renhed og hellighed? Fordi det er blevet bagtalt og smædet helt fra menneskehedens første færd. I Edens have sagde Gud til Adam og Eva at de ville dø hvis de spiste af den forbudte frugt. (1 Mosebog 2:17) Satan modsagde skamløst Gud ved at sige til Eva: „I skal visselig ikke dø.“ Satan anklagede derved Gud for at lyve. Men ikke nok med det; han smædede Guds navn endnu mere ved at sige til Eva at Gud uretmæssigt hindrede hende i at få en værdifuld kundskab. „For Gud véd at den dag I spiser af den [frugten på træet til kundskab om godt og ondt], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ Hvilken løgn! — 1 Mosebog 3:4, 5 Ved at tage af den forbudte frugt stillede Adam og Eva sig på Satans side. Lige siden har de fleste, hvad enten de ved det eller ej, bidraget til denne forsmædelse ved at forkaste Guds retfærdige normer. (1 Johannes 5:19) Folk anklager stadig Gud ved at give ham skylden for deres lidelser — endda når det er følgevirkninger af deres egen ukloge livsførelse. „Det er menneskets dårskab der fører det på gale veje, men det er mod Jehova dets hjerte raser,“ siges der i Ordsprogene 19:3. Er det ikke indlysende hvorfor Jesus, som elskede sin Fader højt, bad om at hans navn måtte blive helliget? |
||||||||||
![]() „Lad dit [messianske] rige komme . . .“ |
„Lad dit rige komme“Efter at have bedt om at Guds navn måtte blive helliget, sagde Jesus: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Angående denne passage kunne man spørge: ’Hvad er Guds rige? Og hvad har det at gøre med om Guds vilje kommer til at ske på jorden?’ I Bibelen sigter ordet „rige“ for det meste til et herredømme under en konge. Guds rige sigter derfor naturligt nok til et herredømme, eller en regering, med en konge som Gud har udvalgt. Denne konge er selve den genopstandne Jesus Kristus — som er „Kongers Konge og Herrers Herre“. (Åbenbaringen 19:16; Daniel 7:13, 14) Om Guds messianske herredømme udøvet af Jesus Kristus skrev profeten Daniel: „I de kongers dage [mens de nuværende regeringer hersker] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44. Ja, Guds rige vil få det fulde herredømme over jorden, befri den for alle ugudelige og herske „evindelig“. Guds rige er derfor det middel hvorved Jehova vil hellige sit navn og rense det for de falske anklager Satan og ugudelige mennesker er fremkommet med. — Ezekiel 36:23. Som alle andre regeringer har Guds rige undersåtter. Hvem er de? Bibelen svarer: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:11) Svarende hertil sagde Jesus: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ Det skyldes naturligvis at de har nøjagtig kundskab om Gud, hvilket er en forudsætning for at opnå livet. — Mattæus 5:5; Johannes 17:3. |
||||||||||
„Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden“![]() |
Kan du forestille dig hele jorden fyldt med sagtmodige mennesker med et mildt sind og med sand kærlighed til Gud og hinanden? (1 Johannes 4:7, 8) Det var det Jesus bad om med ordene: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Forstår du hvorfor Jesus lærte sine disciple at bede om dette? Og endnu vigtigere, kan du se hvordan opfyldelsen af denne bøn berører dig personligt? Millioner ræsonnerer nu over SkrifterneJesus forudsagde at Guds kommende rige ville blive bekendtgjort gennem et verdensomfattende åndeligt undervisningsarbejde. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [på den nuværende verdensordning] komme.“ — Mattæus 24:14. Rundt om på jorden er omkring seks millioner Jehovas Vidner optaget af at forkynde denne gode nyhed for deres medmennesker. De opfordrer dig til at lære mere om Gud og hans rige ved at ’undersøge Skrifterne’ fornuftmæssigt. Det vil styrke din tro og give dig et lyst håb om at komme til at leve på en paradisisk jord, der vil være „fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:6-9.
|
||||||||||
| Blev bragt i Vagttårnet for 1. april 2002 |
Hjem | Beliefs | Future | Medical | Topics | Kontakt | Publications | Languages | Emneregister
Copyright © 2011 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. All rights reserved.