666
|
![]() ![]() |
Hvad vilddyret og dets tal står forKAN du lide at løse gåder? Det er altid lettest når man har et fingerpeg om løsningen. Gud har i sit inspirerede ord, Bibelen, givet de nødvendige fingerpeg om betydningen af tallet 666, det tal, eller mærke, som vilddyret har ifølge Åbenbaringens Bog, kapitel 13. I denne artikel vil vi ved hjælp af fire ræsonnementer fastslå betydningen af vilddyrets tal. Vi vil se på (1) bibelske eksempler på navne med særlig betydning, (2) hvem vilddyret er, (3) hvad der menes med at 666 er „et menneskes tal“, og (4) betydningen af tallet 6 samt grunden til at det er skrevet tre gange som summen af 600, 60 og 6. — Åbenbaringen 13:18. Bibelske navne havde betydningBibelske personnavne havde betydning, især når det var Gud der navngav nogen. For eksempel skulle Abram blive fader til nationer, så Gud ændrede patriarkens navn til Abraham, der betyder „fader til en mængde“. (1 Mosebog 17:5, fodnote) Gud pålagde Josef og Maria at kalde Marias barn Jesus, der betyder „Jehova er frelse“. (Mattæus 1:21, fodnote; Lukas 1:31) I overensstemmelse med dette navns betydning gav Jehova gennem Jesu tjeneste og offerdød os mennesker mulighed for at blive frelst. — Johannes 3:16. Altså må det gudgivne navn i form af tallet 666 symbolisere noget der i Guds øjne er karakteristisk for vilddyret. Men forinden må vi selvfølgelig identificere vilddyret og få indblik i dets aktiviteter. Dyret afsløresDaniels Bog kaster lys over symbolske dyrs betydning. Kapitel 7 har en levende beskrivelse af „fire store dyr“ Om vilddyret i Åbenbaringen 13:1, 2 siger The Interpreter’s Dictionary of the Bible: „Det . . . har i sig alle de træk som kendetegner de fire dyr i Daniels syn . . . Dette første dyr [i Åbenbaringens Bog] må derfor repræsentere det samlede politiske styre i verden som er i opposition til Gud.“ Denne antagelse bekræftes i Åbenbaringen 13:7, hvor der om vilddyret siges: „Der blev givet det myndighed over hver stamme og hvert folk og hvert tungemål og hver nation.“* Hvorfor bliver menneskers herredømme i Bibelen symboliseret ved dyr? For det første på grund af de dyriske blodsudgydelser i århundredernes løb. Som historikerne Will og Ariel Durant skrev: „Krig er en af historiens konstanter, og den er ikke blevet mindre med civilisationens eller demokratiets indførelse.“ Det er hævet over enhver tvivl at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) For det andet har „dragen“, Satan, givet „dyret dets magt og dets trone og stor myndighed“. (Åbenbaringen 12:9; 13:2) Ja, det er Djævelen der står bag menneskers herredømme, så det genspejler hans dyriske, dragelignende personlighed. — Johannes 8:44; Efeserne 6:12. Det vil dog ikke sige at enhver magthaver er Satans redskab. Faktisk fungerer myndighederne som „Guds tjener“ ved at sikre samfundets stabilitet og hindre anarki. Nogle herskere har desuden beskyttet de grundlæggende menneskerettigheder, deriblandt retten til at udøve den sande tilbedelse „Et menneskes tal“Et tredje fingerpeg om betydningen af tallet 666 er at det kaldes „et menneskes tal“. Der kan ikke være tale om et enkelt menneske, for det er ikke mennesker, men Satan, der har myndighed over dyret. (Lukas 4:5, 6; 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 13:2, 18) At dyret bærer „et menneskes tal“, eller mærke, leder tanken hen på at dyret ikke skildrer et åndevæsen eller en dæmon, men er af menneskelig natur og derfor udviser mennesketypiske træk. Hvilke? Bibelen svarer: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) At dyret har „et menneskes tal“, antyder derfor at de herskende bærer præg af menneskets ufuldkomne og syndige tilstand, der ses så tydeligt. Det bekræftes af verdenshistorien. USA’s forhenværende udenrigsminister Henry Kissinger har engang udtalt: „Alle de civilisationer der har eksisteret, er til sidst gået til grunde. Historien er én lang beretning om mislykkede bestræbelser, uindfriede forhåbninger . . . Som historiker må man altså lære at leve med tanken om at tragedien er uundgåelig.“ Henry Kissingers ærlige konstatering bekræfter gyldigheden af det bibelske udsagn: „Menneskets vej [står ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23. Nu hvor vi har identificeret vilddyret og fået klarhed over Guds holdning til det, har vi grundlag for at løse den sidste del af gåden: Hvad ligger der i tallet 6 og i at det er skrevet tre gange som summen af 600 plus 60 plus 6? |
|||
|
Tallet 666 er et velvalgt symbol på menneskers mislykkede styre |
Hvorfor tre sekstaller?I Bibelen har visse tal symbolsk betydning. For eksempel står tallet 7 ofte for noget der er fuldstændigt, eller fuldkomment, i Guds øjne. Det gælder blandt andet skabelsesugen på syv ’dage’, syv perioder af en vis varighed. I løbet af de symbolske syv dage fuldfører Gud sin hensigt med at frembringe jorden. (1 Mosebog 1:3–2:3) Guds udtalelser er som sølv der er blevet „lutret syv gange“, altså fuldstændig lutret. (Salme 12:6; Ordsprogene 30:5, 6) Den spedalske Na’aman fik at vide at han skulle bade sig syv gange i Jordanfloden, hvorefter han blev fuldstændig helbredt. — 2 Kongebog 5:10, 14. Tallet seks er syv minus én. Det må derfor være et passende symbol på noget som Gud anser for ufuldkomment eller mangelfuldt. (1 Krønikebog 20:6, 7) De tre sekstaller fremhæver ufuldkommenheden. At det forholder sig sådan, støttes af den omstændighed at 666 er „et menneskes tal“, sådan som vi har set. Vilddyrets fortid, det at dets tal er „et menneskes tal“, og selve tallet 666 fører tilsammen til én uundgåelig konklusion: Vilddyret har vist sig fuldstændig utilstrækkeligt i Jehovas øjne. Skildringen af vilddyrets mangler giver associationer til det der blev sagt om kong Belsazzar af Babylon. Gennem Daniel sagde Jehova til denne hersker: „Du er blevet vejet på vægten og fundet for let.“ Samme nat blev Belsazzar dræbt, og det mægtige babyloniske rige faldt. (Daniel 5:27, 30) Tilsvarende betyder Guds dom over det politiske vilddyr og dem der bærer dets mærke, at dette væsen og dets tilhængere vil blive udslettet. I dette tilfælde vil Gud ikke blot fjerne et enkelt politisk system, men ethvert spor af menneskers herredømme. (Daniel 2:44; Åbenbaringen 19:19, 20) Det er derfor yderst vigtigt at vi undgår at få vilddyrets dødbringende mærke på os! Hvad mærket står forI umiddelbar forlængelse af oplysningen om vilddyrets tal omtaler Åbenbaringens Bog 144.000 disciple af Lammet, Jesus Kristus. De har hans navn og hans Faders, Jehovas, navn skrevet på deres pander. De navne viser at de hver især tilhører Jehova og hans søn, som de stolt vidner om. På samme måde tilkendegiver de der bærer vilddyrets mærke, at de tjener vilddyret. Uanset om mærket i overført forstand står på deres højre hånd eller på panden, identificerer det dem som nogle der forguder og støtter de dyrelignende politiske systemer. De der har mærket, giver „kejseren“ det der rettelig tilkommer Gud. (Lukas 20:25; Åbenbaringen 13:4, 8; 14:1) Hvordan? Ved at hylde den politiske stat, dens symboler og dens militærmagt, som de søger håb og frelse hos. Hvis de foregiver at tilbede Gud, er det kun øjentjeneste. Bibelens råd lyder: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Salme 146:3, 4) De der følger dette forstandige råd, bliver ikke desillusionerede når regeringerne svigter deres løfter, eller når karismatiske ledere falder fra magtens tinder. — Ordsprogene 1:33. Det betyder ikke at sande kristne er passive tilskuere til deres medmenneskers vanskeligheder. Tværtimod forkynder de om det styre der vil løse menneskehedens problemer |
||
|
Jesus Kristus vil give jorden et fuldkomment styre |
Guds rige
|
Fingerpeg om betydningen af 666
|
Blev bragt i Vagttårnet for 1. april 2004 |