Jehovas Vidners officielle hjemmeside

Hjem Beliefs Future Medical Topics Kontakt Publications Languages
En ung mand undrer sig over sine forældres regler

Unge spørger

Hvorfor så mange regler?


„Det var utrolig irriterende at jeg skulle være hjemme til en bestemt tid! Jeg hadede at skulle hjem om aftenen før de andre.“
— Allen.

„Det er frygteligt når ens brug af mobiltelefon bliver kontrolleret. Jeg føler at jeg bliver behandlet som et barn!“
— Elizabeth.


FØLER du nogle gange at dine forældre giver dig alt for mange begrænsninger? Har du nogen sinde været fristet til at snige dig ud af huset eller at lyve over for dine forældre om hvad du foretager dig? Så har du det måske som den teenagepige der beskriver sine forældre som overbeskyttende, og som siger: ’De burde give mig noget mere frihed!’

Dine forældre eller din værge har sikkert opstillet nogle husregler for hvad du må og ikke må. Det kan være regler angående lektier, huslige pligter, hvornår du skal være hjemme om aftenen, eller din brug af telefonen, fjernsynet eller computeren. De har måske også fastlagt nogle regler for din adfærd uden for hjemmet og dit valg af venner.

Men mange unge overtræder de regler deres forældre har opstillet. I en undersøgelse sagde næsten to tredjedele af de unge der blev interviewet, at de var blevet irettesat for ikke at følge husreglerne. Overtrædelse af husregler er dermed den mest almindelige årsag til at forældre irettesætter deres børn.

De fleste unge erkender dog at man er nødt til at have visse husregler for at undgå totalt kaos. Men hvis de virkelig er så nødvendige, hvorfor er nogle af dem da så generende? Og hvis du føler at du er ved at blive ’kvalt’ af alle de regler dine forældre opstiller, hvad kan du da gøre?

’Jeg er ikke længere et barn!’

„Hvordan kan jeg få mine forældre til at forstå at jeg ikke længere er et barn, og at jeg skal have lov til at blive voksen?“ spørger en teenagepige ved navn Emily. Har du også haft det sådan? Måske er du ligesom Emily træt af at skulle følge nogle regler fordi du føler at du derved bliver behandlet som et hjælpeløst barn. Dine forældre ser nok anderledes på det. De føler uden tvivl at de må opstille nogle regler for at beskytte dig og forberede dig på at påtage dig en voksens ansvar.

Selvom du har fået et vist mål af frihed til at gøre som du vil, synes du måske at reglerne derhjemme ikke er blevet tilpasset din alder. Det kan især være irriterende hvis du synes at dine søskende har fået en mindre streng behandling. En ung pige som hedder Marcy, siger: „Jeg er 17 år. Jeg skal være tidligt hjemme om aftenen, og jeg får stuearrest hver gang jeg gør noget forkert. Men sådan var det ikke for min bror. Da han var på min alder, skulle han ikke være hjemme til et bestemt tidspunkt, og han fik aldrig stuearrest.“ I forbindelse med sine teenageår siger Matthew om sin søster og sine kusiner, som alle var yngre end ham: „De kunne slippe af sted med alt!“

Bedre stillet uden regler?

Det er forståeligt hvis du længes efter at slippe for at være underlagt dine forældres myndighed. Men ville du virkelig være bedre stillet uden deres regler? Du kender sikkert nogle unge på din egen alder som må blive ude lige så længe de har lyst, klæde sig som de vil, og tage i byen med deres venner hvorhen og hvornår det passer dem. Måske har deres forældre simpelt hen så travlt at de ikke lægger mærke til hvad de går og laver. Under alle omstændigheder fører den form for børneopdragelse sjældent noget godt med sig. (Ordsprogene 29:15) Den mangel på kærlighed man ser i verden, skyldes for en stor del at den er fyldt med selvcentrerede mennesker, hvoraf mange er vokset op i hjem uden regler og begrænsninger. — 2 Timoteus 3:1-5.

En dag kan det være at du ser anderledes på dét at være fri for regler. Det er værd at bemærke det der kom frem i en undersøgelse der omfattede nogle unge kvinder som var vokset op i hjem med få husregler og kun lidt eller intet opsyn fra forældrenes side. Set i bakspejlet var der ingen af dem der betragtede den manglende disciplin i deres opvækst som noget positivt. De opfattede det snarere som et udtryk for deres forældres manglende omsorg eller evne til at opdrage.

I stedet for at misunde unge som får lov til gøre hvad de vil, skal du betragte de regler dine forældre opstiller, som et udtryk for deres kærlighed og omsorg. Ved at sætte rimelige grænser efterligner de Jehova Gud, som siger til sit folk: „Jeg giver dig indsigt og lærer dig den vej du skal gå. Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ — Salme 32:8.

Men lige nu synes du måske ikke at alle de regler er til at holde ud. Her er nogle praktiske skridt du kan tage for at komme bedre ud af det med dine forældre.

God kommunikation

En dreng der taler med sin mor

Prøv at forstå grunden til dine forældres bekymring

Uanset om du gerne vil have større frihed eller blot ønsker at lære at leve med den frihed du har nu, er nøgleordet god kommunikation. ’Men jeg har prøvet at tale med mine forældre, og det fører ikke til noget!’ siger nogle måske. Hvis det også gælder dig, så spørg dig selv: ’Kunne jeg blive bedre til at kommunikere?’ Kommunikation er et vigtigt redskab som kan hjælpe dig til (1) at opnå det du gerne vil, eller til (2) bedre at forstå hvorfor du ikke må få din vilje. Hvis du ønsker de samme privilegier som de voksne, er det kun rimeligt at du opdyrker evnen til at kommunikere på en voksen måde.

Når du har overtrådt en regel

Følgende situationer kender du måske kun alt for godt: Du er kommet senere hjem om aftenen end du måtte. Du har ikke udført dine pligter derhjemme. Du har talt mere i telefon end du havde lov til. Og nu skal du give dine forældre en forklaring! Hvordan kan du hindre at en dårlig situation bliver værre?

Tal sandt. Det er ikke tiden til at komme med udflugter; vær ærlig, og hold dig til kendsgerningerne. (Ordsprogene 28:13) Løgnehistorier vil underminere den tillid dine forældre måske stadig har til dig. Lad være med at retfærdiggøre eller bagatellisere det der er sket. Husk altid på at „et mildt svar afvender forbitrelse“. — Ordsprogene 15:1.

Sig undskyld. Det vil være rigtigt af dig at give udtryk for hvor ked af det du er over den sorg, skuffelse eller ulejlighed du har voldt. Det kan desuden føre til at du får en mildere irettesættelse. (1 Samuel 25:24) Men din anger skal være oprigtig.

Acceptér konsekvenserne. Din første reaktion er måske at gøre vrøvl over den straf du pålægges for din forseelse, især hvis du synes at den er uretfærdig. (Ordsprogene 20:3) Men at tage ansvaret for sine handlinger er et tegn på modenhed. (Galaterne 6:7) Det bedste du kan gøre, er måske simpelt hen at arbejde på at genvinde dine forældres tillid.


NOGET AT TÆNKE OVER

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på www.watchtower.org/ypd


Blev bragt i Vågn op!  for december 2006

Øverst