Jehovas Vidners officielle hjemmeside

Hjem Beliefs Future Medical Topics Kontakt Publications Languages

Online-bibel

Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter

IndholdsfortegnelseForrigeNæste

Judas 1-25

1 Judas, en Jesu Kristi træl, men Jakobs broder, til de kaldede som er elskede i forholdet til Gud, Faderen, og bevarede for Jesus Kristus:

2 Måtte barmhjertighed og fred og kærlighed blive jer stadig rigeligere til del.

3 I elskede, skønt jeg gjorde enhver bestræbelse for at skrive til jer om vor fælles frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde jer til at kæmpe en hård kamp for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige. 4 Grunden er at der har sneget sig nogle mennesker ind som af Skriften for længe siden har fået denne dom: ugudelige, der forvandler vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed og som fornægter vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus.

5 Til trods for at I én gang har fået det hele at vide, ønsker jeg at minde jer om at Jehova, skønt han reddede et folk ud af Ægyptens land, senere udryddede dem som ikke troede. 6 Og de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig, har han holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag. 7 Således er også So´doma og Gomor´ra og byerne omkring dem, efter at de på samme måde som de førnævnte [engle] havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug, sat frem for [os] som et [advarende] eksempel ved at lide en evig ilds retslige straf.

8 Ikke desto mindre besmitter også disse drømmere på samme måde kødet og lader hånt om herredømme og spotter sådanne som er herlige. 9 Men da ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ legeme, vovede han ikke at fremføre en spottende dom imod ham, men sagde: „Måtte Jehova irettesætte dig.“ 10 Alligevel spotter disse [mennesker] alt det som de egentlig ikke kender; og alt det som de naturligt, ligesom de fornuftløse dyr, ved besked med, det bliver de ved med at fordærve sig selv med.

11 Ve dem, for de er slået ind på Kains vej og har styrtet sig i Bi´leams vildfarelse for løn og er gået til grunde ved Ko´ras oprørske tale! 12 Disse er de skjulte klippeskær ved jeres kærlighedsmåltider, når de fester sammen med jer, hyrder som uden frygt sørger for sig selv; vandløse skyer som føres hid og did af vinden; træer i det sene efterår, [men] uden frugt, to gange døde, rykket op med rode; 13 vilde havbølger som skummer med deres egne årsager til skam; vildfarende stjerner for hvilke mørkets mulm holdes rede for evigt.

14 Ja, den syvende [i rækken] fra Adam, E´nok, profeterede også om dem da han sagde: „Se! Jehova kom med sine hellige titusinder 15 for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“

16 Det er dem der knurrer, dem der klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker, og deres mund taler overmodige ord, mens de beundrer personligheder for [egen] fordels skyld.

17 Men I, [mine] elskede, husk de udtalelser som tidligere er blevet fremsat af vor Herre Jesu Kristi apostle; 18 de plejede at sige til jer: „I den sidste tid vil der være folk som latterliggør og som vandrer i overensstemmelse med deres ugudelige ønsker.“ 19 Det er dem der laver adskillelser, [de er] sjælelige og har ikke åndelighed. 20 Men I, [mine] elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, 21 skal I bevare jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed [som fører] til evigt liv. 22 Der er nogle som tvivler, og dem må I fortsat vise barmhjertighed; 23 frels dem ved at rive dem ud af ilden. Men der er andre som I fortsat må vise barmhjertighed — med frygt, idet I hader endog underklædningen som er blevet plettet af kødet.

24 Men ham som er i stand til at beskytte jer så I ikke snubler, og at fremstille jer dadelfri for sin herlighed med stor glæde, 25 den eneste Gud, vor Frelser gennem Jesus Kristus, vor Herre, ham tilkommer herlighed, majestæt, magt og myndighed i al forgangen evighed og nu og ud i alle evigheder. Amen.