Bogen der gøre rede for Paradiset

Alle disse herlige ting, og visheden for at de vil blive til virkelighed, fremstilles i en bog, den vidunderligste bog der nogen sinde er skrevet. Den hedder Bibelen. Det er en meget gammel bog. Dele af den er skrevet for cirka 3500 år siden. Samtidig er den med sine fornuftige, praktiske råd til nutidens mennesker den mest moderne bog i verden. Dens profetier indgiver os et lysende håb for fremtiden. Den er alle tiders bestseller. Over 2.000.000.000 eksemplarer, enten af hele bogen eller af større dele af den, er blevet udsendt på godt 1800 sprog.
Ingen anden hellig bog har en sådan verdensvid udbredelse, og de færreste har blot tilnærmelsesvis samme alder. Koranen, islams hellige bog, er mindre end 1400 år gammel. Buddha og Kungfutse levede for cirka 2500 år siden, og deres skrifter daterer sig fra den tid. Shintoismens skrifter blev affattet i deres nuværende form for kun 1200 år siden. Mormons bog er blot 160 år gammel. Ingen af disse hellige bøger kan så nøjagtigt spore menneskehedens historie 6000 år tilbage sådan som Bibelen gør det. Det er den eneste bog med et budskab der taler til alle mennesker uden forskel.
 India Consulate |
Tænkende mennesker fra alle nationer og samfundslag har hyldet visdommen og skønheden i Bibelens budskab. Den kendte videnskabsmand, opdageren af tyngdeloven, Sir Isaac Newton, har engang sagt: „Ingen videnskab er bedre bevidnet end Bibelen.“ Patrick Henry, den amerikanske revolutionsleder som er berømt for ordene: „Giv mig frihed, eller giv mig død,“ har også udtalt: „Bibelen er mere værd end alle andre bøger der nogen sinde er blevet trykt.“ Selv den store hindu—vismand Mohandas K. Gandhi sagde engang til den engelske vicekonge i Indien: „Når Deres og mit land kan samles om de læresætninger som Jesus opstillede i denne bjergprædiken, vil vi have løst ikke blot vore egne landes problemer, men hele verdens.“ Gandhi talte om Mattæus—evangeliet, kapitlerne 5 til 7, i Bibelen. Læs selv disse kapitler, og se om ikke du vil fryde dig over deres magtfulde budskab.

Copyright © 2006 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. All rights reserved.
|
|