Døden en fjende

„Se! Jeg gør alting nyt“

Gud havde fastsat straffen for ulydighed — død. Da han afsagde dommen over den første kvinde sagde han: „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte; med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ Til manden Adam sagde Jehova: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv skal du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:16-19) Det ulydige ægtepar blev forvist fra lykkens paradis til den uopdyrkede jord. Med tiden døde de. — 1 Mosebog 5:5.

Først da Adam og Eva havde forfejlet fuldkommenhedens mål begyndte de at sætte børn i verden. Alle mennesker i dag er deres efterkommere i ufuldkommenhed, og derfor dør de alle. En af Bibelens skribenter forklarer det med disse ord: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Hvori består „synden“? I at undlade at leve op til fuldkommenhedens eller fuldendthedens målmærke. Jehova Gud billiger ikke noget som er ufuldkomment og lader det derfor heller ikke leve. Eftersom alle mennesker har arvet synd og ufuldkommenhed fra det første menneske, Adam, har ’døden hersket som konge’ over dem. (Romerne 5:12, 14) Faldne mennesker dør, akkurat som dyrene. — Prædikeren 3:19-21.

Hvad er da „døden“? Død er det modsatte af liv. Gud havde stillet manden i udsigt at han kunne opnå endeløst liv på jorden hvis han var lydig. Imidlertid var han ulydig, og straffen var død, ikke-eksistens. Gud havde ikke sagt noget om at mandens liv skulle overføres til en åndeverden eller til et brændende „helvede“ hvis han var ulydig eller døde. Han havde advaret manden: „Den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ Det var morderen, Djævelen, der løgnagtigt havde sagt: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 2:17; 3:4; Johannes 8:44) Det alle mennesker har arvet fra Adam, er en død som er en tilbagevenden til støvet. — Prædikeren 9:5, 10; Salme 115:17; 146:4.

Er der da ikke nogen fremtid for den døende menneskehed? Jo, der er en vidunderlig fremtid! Bibelen viser at Guds hensigt, som går ud på at der skal indføres et paradis for alle mennesker, også dem der nu er døde, ikke vil slå fejl. Jehova siger: „Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel.“ „Mine fødders sted vil jeg herliggøre.“ (Esajas 66:1; 60:13) Tilskyndet af sin overvældende kærlighed sendte Jehova sin søn, Ordet, til jorden for at menneskenes verden kunne opnå liv gennem ham. (Johannes 3:16; 1 Johannes 4:9) Vi må nu se på tre ting som Jehova fuldbyrder gennem sin søn, nemlig (1) tilvejebringelsen af en udfrielse fra dødens magt, (2) de dødes oprejsning til liv, og (3) oprettelsen af en fuldkommen regering for hele menneskeheden.